Jeg er ikke synderligt husligt anlagt. Jeg kan godt, men jeg giiiiiider ikke.
Jeg synes, det er fantastisk at lege i køkkenet, men den efterfølgende opvask kan som regel få lov at passe sig selv et par dage. Nogle gange vokser der ting ud af det, som kan lege helt selv.
Min støvsuger er heller ikke mit yndlingslegetøj. Min veninde derimod var på nippet til at holde en fest i anledningen af sin nye støvsuger - hende havde jeg på et tidspunkt ansat til at gøre rent for mig. Oh, det var tider! Men ak, jeg valgte, at jeg ville skifte karriere, så jeg måtte vinke farvel til den gode månedsløn, der muliggjorde dette vidunderlige gode, og nu vokser nullermændende i en foruroligende fart. Er det bare mig, eller vokser de væsentligt hurtigere, end da jeg var yngre?? Måske de er fulgt med informationssamfundets krav til at alting bare skal gå hurtigere og kvantitet er bedre end kvalitet. Jeg synes, de har en tendens til at være store uden rigtig at have pondus i disse dage.
Under alle omstændigheder synes jeg faktisk, at nullermænd er lidt fascinerende - tænk at kunne opstå af det rene ingenting. At kunne skabe sit eget gravitationscenter og tiltrække så mange små elementer, at det til sidst bliver en samlet enhed. At være vidne til dette fænomen gang på gang, har ledt mig til at tro, at verden faktisk er en stor nullermand - hvad kan ellers være vokset så stort ud af det rene ingenting? At vores forfædre så må være støvmider, kan vel i bund og grund ikke overraske nogen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar